Canada bPanama 2004 - 2005 Ja det måtte jo ske. Intet varer evigt og efter 10 måneder og godt 12.000 km står disse smukke fødder endnu engang hjemme på dansk jord. Vi var godt nok lidt spændte da vi skulle tjekke ind i lufthavnen i Panama City fredag den 15. april om morgenen. Ville de lade os komme med med vores provisoriske pas, som vi havde fået i Cancun efter at være blevet røvet i Chiapas? Problemet var at vi skulle mellemlande i New York og at det nu om dage indebærer at man skal igennem hele immigrationsprocessen også selvom man kun skal mellemlande. Og i dag kræves der nye maskinlæsbare pas for at man kan foretage indrejse. Og det har nødpas ikke. På konsulatet i Cancun havde vi fået at vide, at det kunne vi formentlig godt glemme alt om og derfor var vi også inde omkring lufthavnen, da vi cyklede fra byen. Der kunne Continental Airlines bekræfte, at de i hvert fald heller ikke ville lade nogen komme ombord, med sådanne pas. Men så let giver vi os ikke. Især når prisen er en ny flybillet til en rute, som går udenom USA. Og de er ikke lette at finde. Måske skulle vi have været ned omkring Venezuela eller lignende. Så derfor lidt email frem og tilbage til Continental, som 0msider gav os beskeden, at vi alligevel godt kunne benytte vores nødpas. Men vi troede nu ikke helt 100 procent på det og var derfor også forberedt på en større diskussion med Continental i lufthavnen. Og havde naturligvis en udskrift af emailen med. Men det var heldigvis slet ikke nødvendigt, for der var ingen problemer overhovedet. I New York måtte vi dog naturligvis lige en ekstra tur ind omkring nogle immigrationsbetjente - men det gik smertefrit.
Kort og rutebeskrivelse Ca. sådan forestillede jeg mig ruten før afrejse. Og den afveg ikke meget derfra.
|