BEDST OG VÆRST

I dette afsnit har jeg prøvet at beskrive nogle nogle af højdepunkterne fra mine ture og ligeledees disses modsætninger.  

FERIEOPLEVELSER

    Den bedste enkeltstående ferieoplevelse jeg nogensinde har haft er formentlig safarituren i nationalparken Kafue i Zambia i 1996.

    Dårlige oplevelser har der heldigvis ikke været mange af. Alvorlig sygdom har jeg været forskånet for og selvom jeg er blevet overfaldet et par gange er det ikke noget, der har skåret alvorlige sår i pågældende ferieture. Derfor må bunden af mine oplevelser uden tvivl være et alt for langt følgeskab at en såkaldt "rejsefælle" på en af mine ture.
     

LANDE

Det er naturligvis svært at sætte navne på bedste og dårligste lande men:

    Argentina er alligevel nok mit favoritland og det sted jeg helst vil vende tilbage til igen og igen både pga. befolkning og natur.

    Det værste land er utvivlsomt Egypten - der har jeg absolut ingen lyst til at vende tilbage til. Der er godt nok både fin dykning og masser af gamle spændende sten, men de samme steder er et mareridt at besøge pga. en anmasende og snydagtig befolkning.
     

HOVEDSTÆDER OG STORBYER

Det forholder sig som med landene men:

    Buenos Aires ligger dog alligevel nok højest på min liste sammen med London, hvor jeg for mange år siden har boet kortvarigt i to perioder. Paradoksalt nok har jeg ikke besøgt byen en gang siden.

    Den hovedstad, som jeg har brudt mig mindst om er formentlig Caracas; som jeg oplevede som meget lidt tiltalende. Eller naturligvis Johannesborg, hvor jeg dog kun har opholdt mig få timer inde i centrum. Dér var en udpræget dårlig atmosfære og man følte sig absolut ikke velkommen - især ikke da vi blevet udsat for røveriforsøg på åben gade ved højlys dag.
     

MAD

    Det er svært at huske de enkelte måltider, men det sted/område, hvor maden generelt har smagt mig bedst er suværent Provence.

    Der er natuligvis fattige lande og områder, hvor det er svært at opdrive et godt måltid, men ses der bort fra dette må landet med den absolut værste madkultur siges at være  USA - i hvert fald der hvor jeg har været. De har naturligvis gode restaurenter, men er man på cykeltur udenfor de større byer er det vanskeligt at opdrive andet end junkfood og hamburgers af varierende kvalitet og pris. Og en ting er sikkert: Det er let at blive fed i USA.
     

TEMPERATURER

Let at svare på.

    Det koldeste sted jeg har oplevet, er naturligvis i Thule, hvor gennemsnitstemperaturen rundt regnet ligger under minus 25 °C omtrent halvdelen af året. Men det er i øvrigt som regel dejligt vejr samtidigt- blot noget koldt.

    Det varmeste sted, eller i hvert fald det sted, som jeg husker som varmest, var i Mana Pools National Park i Zimbabwe i oktober 1996. Jeg havde sammen med min rejsefælle Ole Aneberg og et tysk par på bryllupsrejse lejet en bil i 3 dage og havde således en uforglemmelig kortvarig safaritur med masser af dyr, men også en ulidelig hede. Vi lå badede i sved og klister om natten i vores ellers pivåbne og velventilerede telt. Aldrig har jeg nydt en is og en sodavand så meget, som da vi stoppede ved det første og bedste sted på vejen tilbage og endeligt kunne indtage noget drikkeligt, som ikke var kvalmende varmt.

     

HØJESTE PUNKT PÅ CYKEL

    Ca. 4.200 moh. på toppen af hovedpasset på den gamle vej mellem Mendoza i Argentina og Los Andes/Santiago i Chile.

    Bilerne nupper i dag en smutvej gennem en tunnel nede i omkring 3.100 mov., men masser af turister tager turen op ad den gamle hårnålesvingsfyldte grusvej til toppen, hvor der er rejst en stor statue - Cristo Redentor. Her er en højdeforskel på ca. 1.040 meter over 8,3 km og dermed en gennemsnitlig stigning på 12,5 procent.

     

HØJESTE HASTIGHED

    På mountainbike er det svært at opnå samme hastighed som på en racercykel - især når det er bagage med, hvilket øger luftmodstanden betragteligt. Dette viser sig også i forskellen mellem at køre med trailer og med traditionelle tasker. Derfor følgende 2 hastigheder, som begge er nået på gode veje, i stærk medvind og stejlt ned ad bakke - ja hvad ellers. Og med en præcis velkalibreret cykelcomputer.

    Med cykeltasker: 72 km/h ned fra Gods Window i Kleins Drakensberg, Sydafrika, 1996.

    Med Bobtrailer: 76 km/h i Utah 2004.



LÆNGSTE STEJLE NEDKØRSEL

    I Costa Rica sniger den Panamerikanske Landevej sig lige en smut op over Talamancabjergkæden med højeste punkt ca. 3300 moh. Nedturen derfra var en ganske let sag. 46 kilometers jævn nedkørsel på sydsiden kun afbrudt omtrent 50 - 100 meter, hvor vi steg ca. 5 meter. I alt smed vi 2500 meters højde indtil vi nåede vores hotel på plazaen i byen San Isidro del General. Det giver et snit på 5,5 procent og så bremser man jo mere end man træder.



INDKVARTERING

Det kan vel ikke undre nogen, at jeg ikke måler disse i graden af luksus, om sengene er så eller så bløde eller om der er bad og toilet på værelse eller gang.

Derfor er det hverken på et luksus- 1, 2, eller tre stjernet sted, jeg har befundet mig bedst, men derimod altid på billige backpackersteder. Har svært ved at udpege en favorit men her er et godt bud.

    Bedste sted er måske Hotel Hacienda Merida på vulkanøen Isla de Omotepe, Nicaragua.
    En tidlige Somoza (den tidligere diktatorfamilie) hacienda, som nu er omdannet til et rigtig hyggeligt backpackerhotel i landlige omgivelser. Et "hænge ud sted". Atmosfære, superbilligt, dejligt buffetmad, skønne omgiveleser, masser af aktiviter som eksempelvis vulkanbestigning osv. Betalt i 2005 i alt 47,5 US for 4 dage inkl. mad.

    Dårligste sted må være et usselt diskoteks "hotel" i byen Kindia i Guinea. Vi ankom sent til byen, var trætte efter en lang cykeldag og havde svært ved at finde et ordenligt sted, selvom rare mennesker rent faktisk forsøgte at forklare os vejen. Derfor endte jeg og Henrik Schumacher på dette usle sted, hvor vi fik hvert vores værelse for næsten ingen penge. Lad os bare nøjes med at sige det var usselt og at jeg blev vækket af at en rotte puslede i mit hår.

 

TOP 10 PERSONTYPER
Tilføjet 21. februar 2010.. november 2010 

    Når man rejser møder man mange forskellige kulturer og mennesker. Det er lige fra den ene yderlighed til den anden og hvis man vil opleve verden som den er må man tage det sure med det søde.

    Jeg har her noget forenklet opsat en top 10 for nogle typiske sterotyper, som jeg alle har mødt.

    De 10 værste typer

    1. Væbnede røvere.
      Klar nummer et. Hvem ønsker at blive røvet og miste bagage, penge og papirer.
      Har oplevet flere episoder i bla. Sydafrika, Equador og Mexico. 

    2. Hensynsløse chaufører i 4-hjulede.
      Her tænker jeg naturligvis mest på mine ture som cyklist.
      Den mest sindsyge kørsel har jeg dog oplevet i Indien uden cykel.

    3. Uhæderlige taxichaufører, rickshawdrivers m.m.
       
    4. Fyre på jagt efter kommision.
      Dvs. fyre som på alle mulige snedige og udspekulerede måder prøver at lokke/snyde en hen til et bestemt hotel, restaurent, på en udflugt osv. Og ikke tager et nej for et nej.

    5. Butiksejere, som man møder på gaden og først udgiver sig for at være en venlig snaksagelig lokal, men så efter et stykke tid viser sig blot at være inteesseret i at lokke en hen til butikken. Egypten er notorisk et mareridt og visse steder i Indien er ikke meget bedre. Man orker næsten ikke tale med folk.
       
    6. Uærlige turudbydere.
      Du køber en tur med alt inklusive, men pludselig er der ikke mere benzin og chauføren/guiden har ikke fået penge med. Indgangsbilleten til nationalparken skal du sørme også til at betale for osv.

    7. Dovne, uhøflige og ligeglade hotel/guesthouse/camping osv. ejere og personale.
      Der er folk nok, men de laver ikke en dyt og der er møgbeskidt. Derimod forsøger er de over dig hele tiden for enten at sælge det ene eller det andet og måske få en kommision.

    8. Tyveknægte.
      Lommetyve, hoteltyve, tricktyve osv. Ja hvem har ikke mistet et

    9. Bedragere.
      Først bliver man "best friends" og så efter et stykke tid får man et godt tilbud om et eller andet som naturligvis på den ene eller anden måde tømmer ens lommer.
      Lidt i stil med nigeriaspam.
       
    10. Madudbydere, som ikke har styr på hygiejnen..
      Det er noget nær umuligt at gennemskue, og selvom der står at alt salat osv. bliver skyllet I købevand osv. passer det så? Og selv hvis de gør, hvad så med opbevaring, rengøring og personlig hygiejne?

      Lidt nemmere at gennemskue gadekøkkener, som kan være en beskidt lille vogn midt I affald og kolort i Indien eller det stik modsatte I eksompelvis Mexico.
       
    11. Andre turister, som ikke opfører som ordentligt. (Hov det var 11, Nå pyt)
      Det kan være folk, som larmer eller eksempelvis russiske kvinder som uhæmmet klær sig uanstændigt i eksempelvis Mellemøsten og Egypten.
       

    De 10 typer, som

    1. Hensynsfulde chaufører.
      Som eksempelvis sætter farten ned og venter med at overhale fordi der er modkørende og de ikke vil blæse en af vejen. Eller måske blot (som det ofte var tilfældet på Korsika) fordi der er et sving forude og de ikke kan vide om der kommer modkørende.

    2. Bilister, som stopper og tilbyder dig noget koldt at drikke, når det er op ad bakke og 30 grader varmt. Eller måske nogen på en parkeringsplads.

    3. De sidste er på vej.Troede jeg havde skrevet det hele i min dagbog, men der var det ikke