Født i 1966 har jeg efterhånden tilbragt en del tid på længere (ferie)rejser foruden mine faste ophold i England og Grønland. 

På denne side beretter jeg først og fremmest om mine cykelture, mens det indtil videre kun er ganske lidt, jeg har med om mine rygsækrejser.

Som titlen signalerer, så er indholdet ikke ekstreme præstationsferier, selvom nogle af turene er lange både tidsmæssigt og kilometermæssigt. Derimod er det beretninger om en afslappede rejser, hvor det at opleve "langsomt" er i højsædet, og det er netop, hvad man gør på en cykeltur.

Cykling er for mig (lidt firkantet betragtet) den suverænt bedste rejseform og derefter ”backpacking”. På cyklen får man alle sanserne med, der er tid til at beundre og indsnuse landskaber og omgivelser, og det er i den grad lettere at komme i kontakt med folk. Man er ikke blot er en af de sædvanlige rige gringos eller mzungaer, der normalt kun passerer i airconditionerede busser eller biler og kun stopper ved turistseværdighederne og souvenierboderne.

CYKLING FOR SJOV

Men! - Når jeg cykler skál det være sjovt og føler jeg, at hér spilder jeg tiden er det heller ikke noget nederlag at tage en bus eller et tog. Det er for mig en del af rejseformen. Det drejer sig ikke om at bevise noget - hverken over for mig selv eller overfor andre, og derfor har jeg heller ingen behov for at afprøve grænser eller hige efter større og mere vovede udfordringer. Derimod vil jeg hellere udnytte den begrænsede tid jeg har til rådighed til at opsøge positivoplevelser. Og det gør jeg ikke ved udelukkende at sidde på en cykel og trampe derudaf dag efter dag uanset vejr og landskab. Jeg cykler, hvor det er sjovt og spændende og finder alternativ transport igennem øde og kedelige strækninger.

Rejs langsomt, nyd det og lad være med at planlægge alt for meget. Lær at røvkede dig og há altid bøger i rygsækken, anhængeren eller cykeltaskerne.

Har du lyst til at rejse og kan du li at cykle, så undersøg det nærmere i stedet for som de fleste at gå i stå pga.:

5 TYPISKE UNDSKYLDNINGER OG FORDOMME

Åååhh det lyder spændende. Det ku vi godt nok også tænke os meen.............................

1. Lange cykelferier- og rejser er kun for seje supermotionister!
   
   NEJ. Tilpas tempoet til den form du er i når du starter og så kommer resten helt af sig selv. Du ender med kanon gode ben og det kommer hurtigt.
   
    
2. Det er alt for varmt til at cykle under de sydlige himmelstrøg!
   
   NEJ! Men det ér en meget udbredt misforståelse. Når man bevæger sig på en cykel er der altid en vis brise/vind og ofte er det dejligt at komme afsted igen efter en pause, hvor man bare sidder og sveder. Det er langt varmere og mere trættende at sidde og stege en hel eller halv dag i en varm overfyldt bus på dårlige veje. Tro mig jeg har prøvet begge dele mange gange. Medbring evt. en stor termo vandbeholder hjemmefra.
   
    
3. Man er alt for træt til at foretage sig noget som helst efter en lang dagsmarch!
   
   OVERHOVEDET IKKE. Du er kommet i superform på rekordtid og har sikkert også tabt en del kilo. Du mærker aldrig dagens kilometer efter en normal etape, hvis du normalt vil have tid til andet end at cykle. Det er typisk 6 til 8 timer inkl. pauser.
   
    
4. Det er besværligt at få sin egen cykel med og ikke til at tage offentlige transportmidler ind imellem!
   
   FEJL IGEN. Det er ofte gratis at have sin cykel med flyveren, hvis man holder sig indenfor vægtgrænsen og ellers og koster afhængit af selskabet lige fra et lille ekstrabeløb til temmeligt meget, men tæller så heller ikke med i vægtregnskabet. Når der er plads til får, kommoder og 17 sække mel er der også altid plads til en cykel eller 2 i eller ovenpå en bus. Jeg har aldrig haft problemer overhovedet.
   
    
5. Det er for farligt overhovedet at tænke på at cykle i ulandene! Hvordan tør du!
   
   HVOR ER JEG DOG TRÆT AT DENNE MEGET TYPISKE BEMÆRKNING. Og hvor er det dog trist, at sådan er den almindelige danske opfattelse med god hjælp fra Bertel Haarder, Pia Kjærsgaard, Søren Espersen,  m.m.
   
   Bare fordi et land ikke er rigt, hvidt eller tilhører den såkaldte "civiliserede vestlige verden" er det næsten pr. definition farligt at færdes der, for vi ser jo så meget i fjernsynet og hører så meget osv.
   
   Spørgsmålet kommer typisk fra folk, som har et meget begrænset kendskab til geografi og i virkeligheden ikke ved noget som helst om, hvad der foregår udenfor EU´s grænser. De letter derfor den letteste løsning og generaliserer hele kontinenter som værende som i de værste nyhedsklip. Er der hungersnød i Mali, sulter hele Afrika og fordi der har været uroligheder i visse egne af Colombia hersker der mere eller mindre borgerkrig i hele Sydamerika og man skal være heldig hvis man ikke bliver kidnappet. DET ER NOGET FORFÆRDELIGT SLUDDER, ligesom vi heller ikke sloges i Danmark, selvom der var krig lige rundt om hjørnet i fx. Jugoslavien.