PLANLÆGNING OG FORBEREDELSE
 

RUTEN
Mine ture er ferieture, hvor jeg skal kunne gøre fuldstændigt som jeg vil, kun begrænset af min økonomi. Ak ja. Derfor laver jeg heller ikke nogen nøje planlægning, men sætter mig i stedet forinden grundigt ind i, hvad destinationen har at byde på. Der er vel også en grund til at man tager netop dertil.

Under denne proces danner der sig så som regel en eller anden idé til en rute man i grove træk formentlig vil følge. På en længere tur er der altid nogle "must" attraktioner, som man på en eller anden måde vil ramme.

Jeg laver altid på dette grundlag et groft udkast til en rute, som jeg hvis det er en længere tur kan give videre til venner og bekendte så de kan få deres nysgerrighed stillet og følge med undervejs. Eller som jeg vil gøre fra nu af, lægge det ud på denne hjemmeside.

Men ud over at lave udkastet af hensyn til dem derhjemme har den et andet vigtigt formål. Nemlig at eliminere muligheden for at man på selve turen bliver overrasket over at man ikke kan nå alt det man havde forestillet sig. Og hvad gør man så? Skal man droppe det ene eller det andet og kan man blive enige?

I praksis bliver ruten indtegnet på et kort og jeg laver et regneark hvori jeg indtaster diverse data for de udvalgte byer og steder. Antal km osv. På den måde har jeg ALTID nogenlunde styr på, hvor langt jeg kan nå, på den tid jeg har til rådighed, eller hvor lang tid det vil tá at nå det man vil nå. Og ikke mindst kan man lave et budget med udgangspunkt i engangsudgifter, samt varighed i de forskellige prisniveauer/lande. Som eksempel kan du her se et sådant excel regneark for den Afrikatur som længe var alternativ til Canada-Panama turen. Den åbner i et separat vindue.


PÅ TUR MED ANDRE
Hvis man afsted på sin første cykelferie/cykelrejse eller skal man afsted med en ny makker er der nogle ting man bør gøre sig klar på forhånd. Ellers kan det gå grueligt galt, hvilket jeg har været udsat for, selvom jeg egentlig troede vi hjemmefra var helt enige om alle nedenstående punkter.

Det er sjældent, at alle i en gruppe er lige stærke og det bør man naturligvis allerede tage stilling til hjemmefra. Kan man leve med det og hvordan det skal takles. Men også hvis man er på samme fysiske niveau er der nogen grundlæggende principper, som jeg og alle dem jeg i tidens løb har cyklet med (undtagen en) har syntes har været elementære selvfølgeligheder.

• Hvordan fordeles bagagen?
  Aftal allerede hjemmefra, hvordan i vil fordele bagagen og hermed tænkes naturligvis først og fremmest fællesbagagen. Ikke nødvendigvis hvem der bærer hvad, men hvordan i vil blive enige om at fordele den undervejs. Vi har ofte lagt alt fællesbagagen i én stor bunke og derfra fordelt ud i lige tunge bunker. Og evt. justeret lidt efter styrkeniveau. Er der dage, hvor en har en dårlig dag tilbyder man naturligvis som en selvfølge at bære lidt mere. Det er sjovest, hvis alle hvér især kan cykle med den fysiske indsats man har lyst til at yde og det justeres meget meget let ved at flytte rundt på kiloerne.
  Dette har altid virket fint undtagen med én makker, som slet ikke var indstillet på, at der overhovedet blev talt emnet. Derfor gik det meget hurtigt galt ikke mindst fra min side, da jeg var pakdyr og han utroligt naivt troede han var supercykelrytter.
   
• Hvor hurtigt skal der køres?
  Vil man køre stærkt eller afslappet med snak osv? Det er ret væsentligt at vide før en lang tur. Hvis man absolut víl slide i det kan man jo bare bede om nogle flere kilo og hvis man derimod synes det går for hurtigt, skal man kunne bede om aflastning. Dette skal der altid kunne tales om uden sure miner eller uden at man synes man taber ansigt hvis man har det hårdt.
   
• Hvor langt eller hvor langt tid skal der cykles hver dag?
  Dette er naturligvis også temmeligt væsentlig og vigtigt at få nøje gennemdiskuteret hjemmefra. Hvor tidligt starter man og hvor længe har man dagslys? Er der er tænkt på forskellige vejrsituationer og hvad man ellers kan foretage sig på pågældende steder. Er man i byer eller i det fri, hvor der ikke er meget andet at lave end at slappe af, læse i en bog eller at gå en tur.
   
• Følges man ad?
  Man ser tit familier, par osv. cykle langt fra hindanden fordi ikke alle er lige hurtige eller har lyst til at cykle med samme hastighed. Er det sådan man vil tilbringe en ferie sammen? Aftal det hjemmefra og regn ikke med, at det fører til noget godt, hvis du altid lægger dig langt foran. Det bringer nemlig alligevet sikkert ikke hastigheden op, men hvis det gør hvad er så prisen. Dårlig stemning og måske giver det bagslag på længere sigt fordi man har kørt over evne. Personligt sætter jeg bevist farten ned, hvis der er nogen der konsekvent på denne måde forsøger at pace mig.
   
• Hvornår holdes der pauser?
  Skal der køres derudaf eller skal man stoppe jævnligt for eksempelvis at tage et foto, nyde en udsigt spise en snack osv? Jeg har prøvet at tage på en tur, hvor jeg regnede med, at vi havde aftalt det sidste, men sådan var det absolut ikke da det kom til stykket. End ikke min frokost kunne han forstå jeg gerne ville have afsluttet før vi skulle videre. Dvs. jeg som regel stadig havde mad eller drikke tilbage når han utålmodigt stod (ja hvorfor dog sidde ned) og spurgte om vi så skulle se at komme videre. Tjeeeeck tjeeeck sagde han, hvad det end så skulle betyde. Vi endte selvfølgelig med at splitte op, men burde aldrig have cyklet så meget som en dag sammen.

CYKLEN, UDSTYR OG RESERVEDELE

Dette afsnit er først og fremmest skrevet med henblik på langture til den 3. verden eller områder i øvrigt, med dårlige veje og begrænsede muligheder for at finde cykelhandlere/værksteder med det korrekte udstyr og reservedele.



CYKLEN

Der er ikke så meget at tale om her. På ture som mine er det eneste fornuftige er efter min mening en god solid affjedret mountainbike.

En decideret turcykel vil dog naturligvis også ville kunne benyttes i mange tilfælde. Eksempelvis Koga Miyata eller Batavus. Men ikke på ruter som eksempelvis The Great Divide Mountain Bike Route.

Er der så noget bestemt man skal tænke på ved indkøb af en mountainbike? JA! Fordi den skal kunne repareres selv i de fattigste lande, hvor kun de allerfærreste cyklister har hørt om Shimano m.m.

Jeg har tidlige kørt på en stålcykel, hvilket er et godt valg fordi det er let at svejse i stål. Det er dog svært at opdrive stålcykler i den bedre kvalitet i dag, men til gengæld skal man også være yderst uheldig, hvis man får brud på en god alu- eller kulfibercykel. Den største fare er ved transport i bus, på ladet af en pickup osv. Min Canada-Panama cykel var en alu.

På de fleste dyrere cykler er der i dag monteret skivebremser. Det er dog nok temmeligt umuligt at få repareret et hydraulist skivebremsesystem de fleste steder i lande som eksempelvis Nicaragua, Niger eller Nepal, så derfor er simple men efter min mening akkurat ligeså (på turcykling) gode "gammeldags" fælgbremser et bedre valg.

Hjulene skal naturligvis være bundsolide - ikke mindst baghjulet. Det er der mange hjul der er, men hvad hvis de skal repareres. Går navet i stykker eller fælgen, så skal man kunne finde et nyt der passer til. Hold jer derfor til hjul med 36 eger eller alternativt 32, da sådanne nav og fælge er standard. En 32 huls fælg kan i nødstilfælde sagtens tilpasses et 36 huls nav, mens det er vanskeligere den anden vej.

Affjedring eller ej? Holder man sig udelukkende til asfalt eller gode jævne grusveje kan det naturligvis undværes. Men skal man ud på rysteture er det en kæmpefordel. Ikke blot fordi det er langt mere komfortabelt og mindre trættende, men også fordi det naturligvis aflaster og skåner cyklen. En god nogenlunde vedligeholdelsesfri forgaffel kan sagtens klare mosten og skulle uheldet være ude og den går i stykker, kan man jo blot erstatte den med en almindelig stiv gaffel, hvis det er det der er til at få. Men en stiv gaffel, går altså i stykker langt før en god affjedret. Bagaffjedring vejer og koster naturligvis lidt mere og vil ofte være svær at få repareret i fjerne lande. Men på eksempelvis en rute som The Great Divide Mountain Bike Route er det en kæmpemæssig fordel for både rytter og resten af cyklen. Så kort sagt. Hvis man ikke ligefrem skal ud på voldsom offroadkørsel (off asfalt)  er en cykel med frontaffjedring og lockout et passende valg. Lockout betyder at man kan fastlåse affjedringen.

Dæk er i dag heldigvis langt bedre end for blot 10 - 20 år siden. Med gode dæk punkterer man ikke pga. glasskår og småsten. Hvad skal man vælge. Til de flestes brug vil et par gode letrullende semislicks være et godt valg. Altså halvglatte dæk med lidt mønster i siden, så man får et godt greb ved sving. Jeg tror de fleste dækfabrikanter har gode løsninger.

På min 12.000 km lange Canada - Panama tur kørte jeg selv med Continental Travel Contact. Fordækket stod hele distancen og så rent faktisk ikke videre brugt ud bagefter!! Så længe holder bagdæk nok sjældent og jeg kørte formentlig i alt kørt godt 6000 km på mit før det blev skiftet ud, selvom det sikkert kunne have kørt meget længere. Men på det tidspunkt faldt jeg over et godt dæk i Mexico og vi fik et par lækre, lette og praktiske foldedæk i som reservedæk. Jeg havde dog også forinden på montainbikeruten i USA og Canada kørt med knopdæk der noget hurtige blev slidt..

Nogle steder - eksempelvis i Colorado og Utah, kan der være problemer med små torne, som giver punkteringer. Her vokser en plante med små burrer, som sætter sig fast i snørrebånd, strømer, bukser osv. så snart holder ind i vejkanten. Disse burrer har bitte bitte små hårde spidse torne, som langsomt bevæger sig igennem dækket og giver "små" punkteringer og så er de i øvrigt ikke til at finde. Tornene altså. Dette problem og punkteringssikkerheden i det hele taget kan næsten elimineres ved brug af dækindlæg, som er et fladt pastikbånd som placeres imellem slange og dæk.

En cykel med et udskifteligt geardrop vil være at foretrække, da denne har det med at blive beskadiget. Vi kunne eksempelvis have brugt det på "Canada - Panama"- turen, hvor Gerts baggear på min gamle cykel var viklet/bøjet helt ind i baghjulet.


TASKER ELLER TRAILER

Det er naturligvis en smagssag og der er fordele og bagdele ved begge løsninger.

MEN! For mig er der efter af have kørt rigtig mange kilometer med begge ingen tvivl overhovedet. Min favoritopsætning er en Bobtrailer (Yak eller Ibex), bagbagagebærer til let bagage i en vandtæt sæk, samt en god rummelig styrtaske.  


Der findes dog også et par andre et-hjulede trailere på markedet (Weber og Extrawheel), men jeg vil ikke køre med 2 hjulede trailere på langtur, medmindre det er til børn, så hellere tasker.

Om Bob'en er med affjedring som min egen Ibex eller Yak'en uden gør ikke den store forskel. Den affjedrede kommer først rigtig til sin ret på dårlige veje som eksempelvis på The Great Divide Mountain Bike Route i USA. Her kørte min makker dog med en traditionel uden affjedring og det fungerede også helt fint. Han havde dog så i modsætning til mig en fuldt affjedret cykel.

Traileren vejer måske en lille bitte smule mere end tasker og og en frontbagagebærer, men det er i småtingsafdelingen og det er prisforskellen også. Hvad der derimod betyder noget er, at der er langt mindre vindmodstand med en bobtrailer, hvilket i praksis betyder at man kører mærkbart hurtigere ned ad bakke eller når man i det hele taget er oppe i fart. Samtidig har det dog den kedelige effekt at man ikke kan ligge i læ bag hinanden.

I tasker er ens bagage let at organisere sine ting i, mens man i Bobtrailertasken har det hele i ét stort rum, hvilket kan være lidt upraktisk, hvis man skal have fat i noget i bunden.

Det er vanskeligt at finde vandtætte cykeltasker udover Ortliebs og Vaude's, men Bobtrailerens taske er 100 procent vandtæt. Det lover jeg!

Hvis man skal med en bus, når man skal slæbe sit udstyr ind på et hotel osv. kan det ligeledes være en fordel med få enheder. Især hvis man er alene og ikke er meget for at forlade sine ting.

Manøvreringsmæssigt er tasker der er fikseret på bagagebæreren ok og et sådant et klemme/krog fastgørelsessystem har de fleste mærkevarertasker. De skal ikke kunne rokke sig eller gynge ud og ind. Og hvis samtidig frontbagagebæreren er af lowridertypen er der ingen problemer og man kan stå op osv. Det er dog naturligvis nok knap så stabilt på en spinkel racercykel. En Bobtrailer er dog bare alligevel langt mere behagelig at køre med og rent faktisk kan man godt en gang imellem næsten glemme at den er hægtet bagefter, medmindre den er meget meget tung. Altså forstået på den måde at man kan cykle, dreje og stå op som om den ikke var der, men naturligvis bliver cyklen tungere at træde.

Når man kommer på dårlige veje eller væk fra asfalten er det, at Bob'en rigtigt kommer til sin ret. DEN ER ROBUST og den aflaster samtidigt ens cykel ganske betragteligt og rent faktisk påvirker den jo i teorien kun baghjulet, da den er fastgjort i en speciel baghjulsaksel. Min har kørt 12.000 problemer uden nogetsomhelst problem. Tasker på dårlig vej derimod belaster både cykel og bagagebærere, som kan have det med at gå i stykker. Derfor vil det, hvis man kører med tasker, være en fordel med stålbagagebærere, da de kan svejses alle steder.

Styrtasken kan være yderst svær at vælge, hvis man er førstegangskøber. Her vil jeg blot anbefale min egen nye taske, som er en Arkel som forhandles af Dansk Cyklist Forbund. Jeg har godt nok ikke været på tur med den endnu, men jeg tør alligevel godt varmt anbefale den, da den simpelhen er superlækker og gennemført i de mindste detaljer. Den er stor og rummelig og har tilmed har et klik/fastgørelses system, som siger spar to til alt andet jeg har set.



RESERVEDELE, VÆRKTØJ OG VEDLIGEHOLD

Nævner blot det mest nødvendige/alminelige udover det mest basale.

Hvis ikke der er masser af cykelforretninger på din rute bør du naturligvis have ekstra eger med til både for-og baghjul. Samt det nødvendige værktøj til at skifte dem. Man kan i øvrigt få en kransaftrækker med hul igennem på tværs, så man ikke behøver en sotr svensknøgle.

Geardroppet har jeg allerede nævnt.

En ekstra kæde eller blot nogle kædeled er også en god ide. Især den type kæde der ikke behøver en kædeadskiller med kan skilles ved et specielt led. F.eks. KMC med missing link.

Ekstra pins hvis du kører med Bobtrailer. De forsvinder desværre meget let i højt græs m.m.

Mange problemer kan dog undgås hvis man plejer sin cykel undervejs.

Eksempelvis med en Grunge Brush rensebørste fra Finish Line. Den er rigtig god til at rengøre kæden med, så den ikke bare kører lettere men også holder længere.

Medbring yderligere et affedtningsmiddel/degreaser og naturligvis olie. Brug ikke rensebenzinen til din brænder til madlavning. Det er alt for effektivt og du får svært ved at få olie ind i leddene igen. Den sidste ting i denne katagori er naturligvis fedt. Dette bruges i rå mængder i nav og lejer.

Kører du med cykeltasker kan du måske få brug for ekstra kroge, da disse kan knække, hvis tasker kører/støder ind i noget.

Gaffatape og plastikstrips kan man komme meget langt med i mange situationer.

Udover det sædvanlige udvalg af skuer, bolte og møtrikker kan skal du måske huske at medbringe et par ekstra skruer til din spd-klamper hvis du benytter sådanne.
 

ANDET UDSTYR

Jeg vil ikke opremse en hel udstyrsliste, men blot nævne et par ting jeg holder meget af.

Anskaf en plastiktermobeholder til brug under varmere himmelstrøg eller en god dansk/nordisk sommer. De fås i varme lande alle i alle størrelser og er rigtig dejlig til at holde ens væske kold. Is kan man få på mange tankstationer og ellers spørger man jo bare, hvor man sover, på restaurenter osv. Vær opmærksom på at den har en ordentlig stor åbning og at hældetuden holder helt tæt!

I dag kan man få cykelcomputere med højdemåler til en rimelig pris. Og det er ikke bare et sjovt drengelegetøj, men også et anvendeligt værktøj ved bjergkørsel

 

GIV RIGELIGT I DRIKKEPENGE

Vestlige turister på rejse i ulandene har det desværre med altid at udmåle drikkepenge efter tarvelige lokale indkomstnormer!

Hvorfor i alverden fortjener en zambiansk safarimedhjælper eller fx. en hårdtarbejdende bærer på en vandretur ikke en indkomst, der ville give ham den samme købekraft i hans eget land som en europæer ville få for det samme slid i Europa.

Selvfølgelig kan vi ikke helt gøre sådan i praksis, men det er usselt at være nærig, når vi er så stinkende rige som vi nu engang er i forhold til langt størstedelen af verdens befolkning. Er man ikke rundhåndet er man blot en ussel udnytter af billig arbejdskraft og helt uden respekt for de mennesker i hvis land mand burde være en ydmyg gæst.

REJS MED GOD SAMVITTIGHED og vær rundhåndet imod personale og hjælpere og afsæt altid et minimumbeløb til at gi væk til tiggere, gadebørn, indsamlinger osv.

Du har vel aldrig sagt "Vi kan alligevel ikke gi dem allesammen noget" eller "Det gør alligevel ikke nogen forskel! Det er en billigkøbt undskyldning og selv ganske få kroner gør faktisk en stor forskel i de fattige dele af verden.

Mener man ikke man har råd til rundhåndethed bør man blive hjemme eller afkorte sin lange ferie og bruge de sparede penge til godgørenhed. Det bør være en del af rejsens pris i et uland.

MENS DU BEFINDER DIG PÅ CYKLEN ELLER VANDRER

• Kør aldrig helt ude i kanten medmindre der er noget at køre ud i!
  
  Du skal altid sikre dig at du har plads til afvigemanøvrer. Har du en god bred rabat, som det er almindeligt i Danmark, kan du selvfølgelig godt køre tæt på kanten, hvis du har lyst. Er vejen derimod smal og har du en afgrund, klippevæg eller lignende til din højre side, må du ikke tro, at jo længere du kører ud, desto bedre plads har bilerne til at køre udenom og jo sikrere er det. Det ender før eller siden med, at en bil alligevel kommer for tæt på og fordi du ikke har plads til at svinge væk sker katastrofen. Måske fordi du netop har givet så meget plads, at det bagfrakommende køretøj overhaler samtidig med, at en modkørende passerer i modgående retning.
  
  
• Kig ind på vejen når du er ved at ryge i rabatten!
  
  Du kender helt sikkert situationen, hvor du er lige ved at køre i rabatten og kæmper for at få rettet cyklen ind mod kørebanen igen. Det er faktisk ganske let at komme på rette spor igen. Kig ind mod vejmidten eller rettere sagt, - lav et kraftigt drej med hovedet og hele overkroppen følger automatisk med og styret ligeså. Ligesom når man kigger tilbage efter biler og altid kommer til at svinge udad.
  
  
• Gør flittigt brug af det sidespejl du har anskaffet dig
  
  Af samme grund som forrige tips. Undgå hele tiden at skulle se dig over skulderen og komme galt afsted. Det er måske ikke højeste mode og ser måske ligefrem lidt kikset ud på en dagligdagscykel i Danmark, men på en feriecykel vækker et lille spejl ingen opsigt. Det er derimod en vældig behagelig ting, især på smalle veje, hvor man gerne vil vide, når man bliver overhalet af busser og lastvogne.
  
  En anden situation, hvor den kommer til sin ret er når man kører flere sammen og er på vej ned at en lang nedkørsel. Her er det rart altid at være sikker på, at alle er med, men det er bestemt ikke altid rart, at skulle se sig tilbage når man suser nedad med måske 50 kilometer i timen på en smal vej fuld af sving.
  
  Der findes i øvrigt en lille minimodel der kan gøres fast på hjelm eller brille.
  
  
• Kadance
  
  Du er ikke Bjarne Riis og skal ikke køre på den høje klinge. Kør med mange omdrejninger selvom det måske føles mærkeligt i starten. Det betaler sig i længden og er mere økonomisk og ikke mindst mindre belastende for knæer og led.
  
  Kører du i bjerge og bliver træt mærker du tydeligt forskellen ved at du kører langt hurtigere med mange omdrejninger. Du får med andre ord mest ud af dine antrengelser ved mange omdrejninger og det samme gør sig gældende på flad vej når du er frisk, selvom det måske ikke føles sådan.
  
  
• Lad være med at lægge for hårdt ud.
  
  Start dagen i et moderat tempo, hvadenten det er på cykel eller på en vandretur og sæt så evt. langsomt farten op efterhånden som du kan se en ende på dagens etape.
  
  
• Energisnacks
  
  Sørg altid for at have kiks, chokolade, karameller eller anden sukker- og energirig snack i din styrtaske eller hvor du har let adgang til det.
  
  
• Indtag væske
  
  Drik rigeligt inden det er for sent. Også selv om du ikke er tørstig.

NÅR DU IKKE PÅ CYKLEN ELLER PÅ VANDRING

• Vask
  
  Jeg bruger altid en vandtæt pakpose med rullelukning til klatvask på hoteller osv. Den er 100 % tæt ligegyldig hvordan man vender og drejer den og man slipper for at skulle bruge og beslaglægge den vask, hvor der næsten aldrig er en prop der holder tæt. En mørk farve er yderst effektiv i varme og solskin, da vandet derved kan varmes ekstra op.
   
• Lommetyveri
  
  Der er lommetyve og tricktyve næsten overalt, hvor der er turister. En god måde at sikre sine værdier på, er at bære en gammel værdigløs pung eller lignende og så lade den være det der bliver hapset, mens ens penge og papirer er et helt andet sted. Den skal selvfølgelig ikke placeres alt for åbenlyst.
  
  ADVARSEL! Det er til brug, hvor der typiske lommetyvemiljøer og det vil sige ved højlys dag og hvor der er mange mennesker. Derimod skal man for guds skyld ikke prøve på noget, hvor der er chancer for væbnet overfald og røveri.  

MAD

• Det er ofte muligt at købe fremragende billige tørrede svampe som fx. Karl Johan og lignende. De går ikke i fordærv og vejer nul og niks og findes altid i min rygsæk eller cykeltaske. De kan peppe gevaldigt op på halvkedeligt frysetørret mad og kan fx. også tilsættes en anden typisk friluftsret som brevsupper med champignonsmag. Brug vandet de opløses i til den videre madlavning.